Vis mere
Klik på billedet og se det i stor størrelse

                              Mere om Dordogne
 

Vores feriemål i Dordogne ligger i umiddelbar nærhed af Les Eyzies, hvor man finder den største koncentration af disse underjordiske huler (ca. 15 huler inden for 4-5 km). Besøg f.eks. Cro-Magnon grotten, hvor et 20.000 år gammelt skelet blev fundet, eller Font de Gaume grotten med de smukke flerfarvede hulemalerier af bisonokser og hjorte eller Grand Roc grotten med drypstensformationer i smukke farver. Dordogne er også landet med de tusinde borge, smukt beliggende på toppen af klipper og bjerge. Følg den frugtbare Dordogne dal langs floden og nyd synet af de store og små slotte, som er med til at give egnen dens romatiske og idylliske stemning. Besøg f.eks. slottet Feodal de Beynac i nabolandsbyen til Sarlat og Domme, Beynac. Middelalderborgen er beliggende på en klippe højt over byen. Fra den lille samling af idylliske huse for foden af bjerget kan De, ad en smal vej, bestige bjerget på ca. en halv time. Undervejs vil De opleve den ene smukke udsigt efter den anden over Dordogne dalen. 
Vi kan f.eks. foreslå følgende:

  • Perigueux, som er Dordognes hovedstad og centrum for produktion af nationalretterne trøffel og gåseleverpostej.

  • den lille by Aubusson, som er verdensberømt for sine Gobeliner.

  • Oradour-sur-Glane, byen som den dag i dag ligger, som tyskerne forlod den, efter de den 10. juni 1944 havde udslettet den lille landsbys befolkning.

Et uhyggeligt monument over krigens rædsler.

France Vacances

Schousgade 9B

DK-8900 Randers

Tlf. +45 86 40 22 36