Vis mere
Klik på billedet og se det i stor størrelse

                               Mere om Bretagne
Man mener, at disse ”alignements” har dannet rammen omkring de keltiske druiders menneskeofringer eller at de har virket som soltempler. Religionen har altid haft stor betydning for Bretagne. Bretagnes befolkning er af keltisk oprindelse, og skønt regionen blev fransk i 1491 bevarede den sit selvstyre indtil Revolutionen i 1789, hvor den blev et departement. Lige siden har den bretonske befrielsesfront ved attentater mod statsmagten gjort opmærksom på, at Bretagne ønsker selvstyret tilbage. Af større og seværdige byer på Bretagnes sydkyst bør nævnes Nantes – Bretagnes hovedstad, hvis historie går helt tilbage til gallerne. I Nantes bør man se middelalderfæstningen – Le Château des ducs de Bretagne, katedralen, Jules Vernes museet. Desuden kan man besøge museet for kunst med værker af bl.a. Rubens, Delacroix, Courbet og Monet. Vannes ligger i Morbihan-bugten og har en interessant gammel bydel, som ikke har ændret sig, siden det 16. århundrede.  Bretagnes yderste punkt Pointe du Raz er med sine vilde klipper et besøg værd. På Bretagnes nordkyst ligger den kyststrækning som kaldes Smaragdkysten. Her bør man besøge byerne St. Malo og Cancale samt den hyggelige by Dinan 30 km inde i baglandet. St. Malo blev næsten totalt udslettet under 2. Ver-denskrig, kun middelalderborgen fra det 15. og 16. århundrede og den gamle bydel blev skånet. Ligeledes som et af de største trækplastre i Frankrig, klippeøen Mont Saint-Michel, der med den lille by, klosteret fra det 8. århundrede og klosterkirken skyder brat op i den ellers flade bugt. Denne bugt har Frankrigs voldsomste tidevand med en forskel på flod og ebbe på 15 m. Før dæmningen blev bygget, har mangen en pilgrim mistet livet på vej til og fra klosterøen.

France Vacances

Schousgade 9B

DK-8900 Randers

Tlf. +45 86 40 22 36