1/1
Klik på billedet og se det i stor størrelse

                                         Mere om Atlanterhavet


Ædle vine som bl.a. Médoc, Pomerol, Pauillac, Saint-Emilion, Fronsac og Sauternes dyrkes i det frugtbare område langs floderne Garonne, Dordogne og Gironde. Bordeaux er den største by i dette område og hovedstaden i departementet Gironde. 
Det er især de røde Bordeaux-vine, som er eftertragtede, men også de hvide bliver mere og mere populære. Det milde og solrige klima i Gironde har stor indflydelse på modningsprocessen, vinens friskhed, frugtsmag og bouquet. Desuden er jordbunds-forholdene, som er meget forskellige i Bordeaux vindistriktet, også med til at fremme vinens specielle karakter.  I Saint-Emilion kan man besøge middelalderfæstningstårnet Chateau du Roi, hvorfra der er udsigt udover vindistriktet. Nord for Bordeaux ligger en anden berømt vinby – Cognac, som i den grad præges af de kendte cognacfirmaer Martell, Hennesy o.a. Ligeledes finder De her ruinerne af et amfiteater. Ud for Rochefort ligger Frankrigs næststørste ø Ile d’Oléron. På dén ligger fortet Boyard, som blev bygget af Napoleon og på øens sydside Saint-Trojan-les-Bains, stedet for østerskultur. En anden ø, som man kan besøge er Ile de Ré, som ligger nord for Ile d’Oléron.  Det skal tilføjes, at begge øer er forbundet til fastlandet med bro. Man må dog belave sig på at betale bropenge. Den betydeligste by på Ile de Ré er Saint-Martin, som er omgivet af gamle fæstningsmure. På øen er der flere idylliske landsbyer, hvor man finder mange hyggelige restauranter, som primært serverer specialiteter med fisk og lam. 

France Vacances

Schousgade 9B

DK-8900 Randers

Tlf. +45 86 40 22 36