Vis mere
Klik på billedet og se det i stor størrelse

                                          Mere om Alsace

I dalene ligger de maleriske småbyer bag fæstningsmure - med stormklokker, volde, dejlige kroer med historiske skilte, kapeller og valfartssteder. Når man går en tur i de smalle romantiske grader, fornemmer man klart fortiden og de mennesker, der skabte disse smukke byer. På de solbeskinnede bjergskråninger modnes de Syv fra Alsace. Syv store franske hvidvine med Apellation d'Origine Contrôlée: Sylvaner, Riesling, Muscat d'Alsace, Gewürtztraminer, Pinot Blance og Klevner. Desuden Pinor Noir: Alsaces rød- og rosévin. Blandt de velbevarede landsbyer på vinvejen, som man ikke bør springe over, hører blandt andre Ribeauvillé og Riquewihr. Begge ligger omtrent midtvejs gennem distriktet, nær den større by Colmar, som regnes for vin- hovedstaden i Alsace, med en smuk og seværdig bydel - kaldet det lille Venedig (se billedet til højre). I nærheden finder man også Kaysersberg, vel nok områdets smukkeste by. Besøg også den romantiske borg Haute-Koeningsburg.
I Alsace kan vi på vinruten tilbyde ferieboliger hos private udlejere, som fortrinsvis er beskæftiget ved områdets hovederhverv: Vinavl ! Los Vosges eller Vogeserne, som vi danskere kalder området, er Alsaces smukke modsætning og naturelskernes paradis. De blåtonede bjerge, de frodige grønne skove, de græsklædte dale, de dybblå søer  og den rene luft er de vigtigste bestanddele af dette smukke natursceneri, som på flere måder kan minde om Norge. Turforslag er der nok af i dette overflødighedshorn af smuk og uspoleret natur. Følg f.eks. bjergkamvejen Route de Crêtes, oprindelig en militærvej, som blev bygget omkring 1. Verdenskrig langs vestsiden af Vogesernes bjergkamme, for at den franske hær hurtigt kunne komme frem til forskellige stillinger i det strategisk vigtige bjergområde. I dag er vejen en turistmæssig attraktion og vel nok den flotteste bjergtur i Vogeserne.
Nyd f.eks. den smukke udsigt over landsbyen Le Thillot fra Vogeserne højeste punkt Grand Ballon (1424m), eller besøg Col de la Schlucht, måske Vogesernes flotteste parti og tæt ved Gérardmer og Xonrupt-Longemer. Nævnes skal også, at dette smukke hjørne af Frankrig, Alsace/Vosges, ikke ligger længere væk, end man fra Danmark kan nå dertil på een dag. Af den grund er der da også mange danskere, der har fundet ud af, at netop denne region er et oplagt feriemål - og ikke mindst i efteråret, når vinhøsten skaber en helt speciel atmosfære i de små vinbyer. Vær også opmærksom på, at den danske efterårsferie er lavsæson i Frankrig, hvorfor priserne på ferieboliger i denne periode er helt i bund.

France Vacances

Schousgade 9B

DK-8900 Randers

Tlf. +45 86 40 22 36