Berlin er hovedstaden i Tyskland og hjemsted for den tyske regering og parlament. Berlin har i løbet af sin meget omskiftelige status og tilværelse spillet en stor rolle i mange verdens-historiske begivenheder og er efter genforeningen igen blevet et af de vigtigste kulturelle og politiske centre i Europa. Udover at være et centralt og vigtigt trafikknudepunkt har byen også utallige verdensberømte kulturelle institutioner og førsteklasses forskningscentre og universiteter. Byen er et af de mest besøgte turistmål i Europa og har i de seneste år oplevet en stigende interesse fra især danske turister.

Berlin har været hovedstad for kurfyrstendømmet Brandenburg, for kongeriget Preussen (1701-1918), for det Tyske kejserrige (1871-1918), for Weimar-republikken (1919-1933), for Nazi-Tyskland (1933-1945) og for DDR (1949-1990 kun den østlige del). Siden genforeningen den 3. oktober 1990 er Berlin igen hele Tysklands hovedstad, men bybilledet er stadig præget væsentligt af de 47 år, hvor Berlins østlige og vestlige del udviklede sig uafhængigt af hinanden.

1/4

France Vacances

Schousgade 9B

DK-8900 Randers

Tlf. +45 86 40 22 36