Vores helt nye Pierre & Vacances-residens ligger midt mellem Estepona og San Pedro de Alcantara – højt hævet og med en smuk udsigt over Middelhavet og Saladillo-stranden, hvortil der er 1,5 km. Dette giver vore gæster en mulighed for at forene det dynamiske strandliv med de mere rolige omgivelser, som De finder ved vores dejlige familieresidens, som derforuden har en masse fine faciliteter at tilbyde. I første omgang skal nævnes den dejlige swimmingpool med solterrasse børnebassen, grønne plæner og legeplads for børnene. I løbet af dagen arrangeres der her forskellige aktiviteter for børn og voksne i højsæsonen, ligesom der er gratis børneklub. Her er desuden et fornemt wellness-area på 800 m2 med indendørs swimmingpool, jacuzzi, sauna, hammam m.m., som De mod betaling også kan benytte. Residensen ligger i øvrigt lige ud til det smukke golfanlæg Los Flamingos (18 huller), ligesom der både er restaurant med stor, åben terrasse, snack-bar og bar i residensen.

France Vacances

Schousgade 9B

DK-8900 Randers

Tlf. +45 86 40 22 36