Residence Le Capanne er bygget op omkring en skøn, gammel villa fra det 17. århundrede, som omkranses af fire nye bygninger med små stisystemer, der forbinder de 18 lejligheder med en romantisk gårdhave. I selve residensen kan De benytte den fine restaurant, som besøges af de lokale, som til særlige begivenheder såsom bryllupper og andre festligheder også gør brug af den populære restaurant. Uden for højsæsonen tilbydes der på stedet madlavningskurser. Her vil en lokal kok komme og undervise i traditionel italiensk mad. Prisen er 110 € pr. person. Man spiser sammen bagefter, og i prisen er inkluderet en flaske af de lokale toscana-vine. Fra den store swimmingpool kan De skue ud over Pisa og ned på den gamle charmerende kurby San Guiliano Terme. Her er i det hele taget et væld af udflugtsmuligheder, og et must er naturligvis det skæve tårn i Pisa.

France Vacances

Schousgade 9B

DK-8900 Randers

Tlf. +45 86 40 22 36