Denne dejlige residens fra Pierre & Vacances ligger ved Le Lavandou mellem Hyères og St. Tropez. Der er tale om en residens, som franskmændene betegner ”pieds dans l’eau”, som frit og direkte oversat betyder ”fødderne i vandet”, - og residensen er da også ideelt beliggende med direkte adgang og lige ned til den smukkeste sandstrand med turkisblåt hav. Pramousquier er den mindste og samtidig den mest ekstravagante af de små hameauer på Maures-cornichen på Lavandou-kysten. Residence Anse de Pramousquier er roligt beliggende (bil tilrådes) midt i en 1,5 hektar stor, eksotisk park, som åbner sig mod den dejlige sandstrand. Residensen består af små bygninger i to etager i middelhavsstil og forbundet af fodgængerstier rundt i de eksotiske omgivelser. Til residensen er der solterrasse med liggestole og lille børnebassin. Desuden legeplads, bordtennis, petanque- og volleybane, men som nævnt er den primære facilitet den dejlige private sandstrand, som ligger for foden af residensen. På stedet er her endvidere en Café Bleu med morgenmadsservice, og når vejret er godt – og det er det som regel(!) – tilbyder den lille restaurant også lettere frokost- og middagsanretninger. 200 meter fra residensen ligger en lille købmandsforretning, som holder åbent fra maj til september. Større indkøb foretages i Cavalaire (2 km), Rayol-Canadel (4 km) og Lavandou (8 km).

1/8

France Vacances

Schousgade 9B

DK-8900 Randers

Tlf. +45 86 40 22 36