Alle ved, at trafikken i Paris er et kapitel for sig. Herom siger statistikken, at det i snit blot tager én dag, før en ny bil har fået sin første bule. På den baggrund er det også forståeligt, at mange danskere foretrækker at bosætte sig udenfor eller i udkanten af denne fascinerende storby – og så benytte offentlige transport-midler. Vi er derfor glade for at kunne præsentere residensen Ferme des Barmonts, som er beliggende i Pariser forstaden Villejuifs, lige uden for ringvejen, som omkranser Pairs. Forstaden Villejuifs har næsten landsbykarakter med små lokale butikker og kan altså nu også bryste sig af sin egen flotte ferieresidens.

Herfra er der blot 200 m til metrostationen, som på 15 minutter transporterer Dem lige ind til Louvre og Operaen i Paris’ midte. Navnet Ferme des Barmonts refererer til en gammel bondegård, som for mange år siden lå her. Og ferieresidensen er da også bygget op over den gamle bondgård, idet receptionen og den hyggelige morgen-madsrestaurant er et resultat af en smuk restaurering af de gamle bygninger. De 43 hyg-gelige ferielejligheder, som til gengæld er nye, er beliggende omkring en indre gård med enten pergola eller aromatisk have, som terrasserne støder op til. For residensens gæster er der desuden morgenmads-restaurant, underjordisk parkering, vaskeri og grill til rådighed.

France Vacances

Schousgade 9B

DK-8900 Randers

Tlf. +45 86 40 22 36