Vis mere
Klik på billedet og se det i stor størrelse

                                     Mere om Languedoc
 

Et af de største problemer for vinbønderne i Languedoc er vinens kvalitet. Tidligere har de masseproduceret ordinære bordvine. Men i dag har mange vinbønder erkendt, at det er vigtigt at producere kvalitetsvine. I Roussillon produceres primært hedvine: Muscat, Manry, Banyuls, Cartegene og Riversaltes er aldeles fremragende hedvine. Med 5 mill. Turister pr. år er regionen den 3. mest besøgte i Frankrig. Og dette er helt forståeligt! Med et yderst varieret landskab, som byder på alt fra det azurblå Middelhav med gyldne sandstrande til de storslåede Pyrenæere, har Languedoc/Roussillon alt hvad der skal til for at gøre området attraktivt for turister. At regionen så er en kulturskat i sig selv, gør den absolut ikke mindre spændende.

Vi foreslår udflugter til følgende seværdigheder i Languedoc/Roussillon: 
-Romerbyen Nimes og Pont de Gard. 
-Middelalderfæstningsbyen Carcassonne – nok den største seværdighed i Frankrig. I byen står en statue af den legendariske heltinde La Dame de Carca. Karl den 1. belejrede byen i fem år uden det var muligt at knække Carcas. Som den eneste overlevende lykkedes det hende at narre kongen til at tro, at garnisionen levede i ebdste velgående bag fæstningerne og ikke agtede at overgive sig. Som bevis på at garnisionen ikke var udslettet, kastede Carcas sit sidste svin ud over fæstningsmuren. Dette fik Karl den 1. til at ophæve belejringen. Efter at have besejret ham ønskede Carcas at tage afsked med kongen og tilkaldte ham med trompetsignaler. En soladat sagde til Kongen: "Sire, Carcas te sonne" (Herre, Carcas kalder på Dem). Således fik Caecasonne sit navn.
Universitetsbyen Montpellier med den arkitektonisk spændende bydel Antigone. 
–Granges, Grottes des Demoiselles er nogle af egnens smukkeste grotter 
– Molières fødeby Pèzenas

– Languedocs vinhovedstad – Béziers 
– Narbonne med den imponerende Saint Just katedral 
– Spansk prægede Perpignan med Mallorcaherskernes palads 
– Frankrigs smukkest beliggende fiskerleje Collioure, som sammen med den lille by i Pyrenæerne - Ceret - i begyndelsen af dette århundrede var kubisnens og fauvismens hjemsted og husede bl.a. malere som Picasso og Matisse.

-Fæstningen Villefrance-de-Conflent, hvorfra man kan tage med det lille gule tog rundt i Pyrenæerne.
-Og endelig toldfrie Andorra.

France Vacances

Schousgade 9B

DK-8900 Randers

Tlf. +45 86 40 22 36