Vis mere
Klik på billedet og se det i stor størrelse

                                         Mere om Azay
 

Azay le Rideay har et af de smukkeste slotte i Loire-dalen overhovedet, og det siger ikke så lidt. Slottet, som er beliggende på en lille ø i floden, er bygget i 1500-tallet og indgik en konkurrence med bl.a. slottet Chenonceau om at blive det største og mest prangende. 15 km øst for Saumur – på vejen mod Tours – skal De besøge det spændende Fontevraud-kloster, der blev grundlagt i 1099. Her ligger de to engelske konger Henrik 2. og Richard Løvehjerte begravet. Tag et smut til Tours og hør historien om, hvordan traditionen med at spise mortensand her blev grundlagt, da gæssene med deres skræppen afslørede den romerske legionær Martin, der havde skjult sig, fordi byens borgere var så begejstrede for den unge mand, der havde konverteret til kristendommen, at de ville gøre ham til biskop. Martin blev udnævnt til bisp og som straf har gæssene siden måttet lade livet op til den 11. november – Martins dødsdag.

France Vacances

Schousgade 9B

DK-8900 Randers

Tlf. +45 86 40 22 36