Vis mere
Klik på billedet og se det i stor størrelse

                                        Mere om Loiredalen
 

Saumur er kendt for sine mousserende hvidvine, der bliver fremstillet efter samme princip som den liflige champagne. Som i mange andre Loire-byer ligger Saumurs borg fra 1300-tallet langt op over byen, og borgen, som tidligere har været brugt som fængsel og kaserne, huser nu to spændende museer. Azay le Rideay har et af de smukkeste slotte i Loire-dalen overhovedet, og det siger ikke så lidt. Slottet, som er beliggende på en lille ø i floden, er bygget i 1500-tallet og indgik en konkurrence med bl.a. slottet Chenonceau om at blive det største og mest prangende. 15 km øst for Saumur – på vejen mod Tours – skal De besøge det spændende Fontevraud-kloster, der blev grundlagt i 1099. Her ligger de to engelske konger Henrik 2. og Richard Løvehjerte begravet. Tag et smut til Tours og hør historien om, hvordan traditionen med at spise mortens-and her blev grundlagt, da gæssene med deres skræppen afslørede den romerske legionær Martin, der havde skjult sig, fordi byens borgere var så begejstrede for den unge mand, der havde konverteret til kristendommen, at de ville gøre ham til biskop. Martin blev udnævnt til bisp og som straf har gæssene siden måttet lade livet op til den 11. november – Martins dødsdag. Vore to Loire-residenser er beliggende ved Saumur og Azay, som De finder på den smukke, ”slotsrige”  strækning mellem Tours og Angers.

France Vacances

Schousgade 9B

DK-8900 Randers

Tlf. +45 86 40 22 36