Mere om Kroatien
 

Istriens skønne middelhavsklima med varme og tørre somre og milde og behagelige vintre er en yderligere attraktion i dette smukke hjørne af Syd-europa, hvor den frodige middelhavsvegetation når kysten med de mange hyggelige havbugter og små øer med både sand-, sten- og klippestrande, - og fra baglandet kan de følge Istriens naturmæssige mangfoldighed fra de høje snetinder, via grønne marker, plateauer, dybe dale, frodige vinmarker og olivenlunde til Adriaterhavets blå vand i den nordøstligste del af Middelhavet.

Vi er i Nordkroatien på det vestlige af Istrien kysten, som er det mest eftertragtede område for rejsende. I Vrsar finder vi den lille havn, hvor fiskerne dagligt kommer ind med deres små både, fyldt med frisk fisk og skaldyr, som leveres til de mange gode spisesteder, der er i byen. Byen kommer en i møde med charmerende, snoede gader, dæmpet belysning og masser af stemning.
Besøg den katolske Skt. Euphemia katedral, som ligger 8 km fra Vrsar. Katedralen er opført helt tilbage i 1736, og opkaldt efter martyren Euphemia, som hævdes af have endt sine dage som løvemad. 

I den sydlige facade kan man se et gotisk relief af hende, og indenfor er der mulighed for at se hendes senantikke sarkofag. Gå også en tur op i klokketårnet og nyd udsigten over byen.

I klart vejr vil man kunne se Venedig, som er byens gamle besættelsesmagt. 

Når man er på disse kanter, skal man afsætte tid til at besøge Baredine-hulen, som ligger 7 km nordøst for Porec. Her huses intet mindre end et naturfænomen: en speciel salamander, der med sine 25–30 cm er det største permanent huleboende hvirveldyr, man kender til. Den kaldes for ”menneskefisken”, da den har hud som ligner menneskets og er gennemsigtig som et foster. Den er blind og kan leve i årevis uden føde! Ud for kysten finder man en række småøer, der giver mulighed for spændende marin-safari i vandet mellem de ubeboede øer. Besøg Brijuni-øerne, hvor De på Veliki Brijuni finder en hel lille safaripark. Øerne fungerede som den tidligere præsident Titos sommerresidens fra 1947–1979, og i dag har Kroatiens præsident sommerbolig på øerne, som har status af nationalpark med 150 fuglearter, eksotiske planter, palmer, eukalyptus, cypresser og et utal af krydderurter.

France Vacances

Schousgade 9B

DK-8900 Randers

Tlf. +45 86 40 22 36