Vis mere
Klik på billedet og se det i stor størrelse

                     Mere om Prag

Tjekkiets hovedstad ved Moldaus breder bliver af mange betragtet som en af de mest romantiske byer i verden. Man har ikke gået mange meter i den gamle kulturby, før det bliver tydeligt for en, at byen har været positivt påvirket af tidernes største arkitektoniske stilarter, - og der er næsten besøgstvang, når det gælder seværdigheder som: Prags borg, Domkirken, det gamle slot og Den Gyldne Gade. Dernæst kan nævnes Karlsbroen og broens tårne. I byens centrum bør man også se det gamle rådhus med det astronomiske ur, og i umiddelbar nærhed ligger Josefov, den spændende gamle, jødiske bydel.

Besøg også det store marked i Holesovice. Byen – med sine 1.3 mill. indbyggere - har meget at byde på, når det gælder kunst og kultur. Besøg Nationalteatret til de professionelle ballet- eller operaforestillinger. Billetterne er billige! Men Prag er ikke kun teater og kultur!Tjekkiet er en af verdens største producenter af øl, og landets indbyggere er nogle en af verdens største forbrugere af denne interessante drik, som netop i disse år har fået en renæssance. Derfor er udvalget af ølmærker stort. Prøv f.eks. det internationalt kendte ølmærke Staropramen, som kom-mer fra Prag. Prag-borgerne kan lide at gå ud, og i 2007 etablerede man i byen en årligt tilbagevendende gastronomisk festival, hvor en række af byens restauranter præsenterer nye retter for besøgende. Det første år besøgte omkring 8000 mennesker festivalen på 3 dage i juni. Snyd heller ikke Dem selv for den oplevelse, som det er at besøge Prag op til jul. Der er virkelig pyntet op efter alle kunstens regler, og måske er det i Prag, at de næste juleindkøb skal gøres. Fra slutningen af november kan De opleve flere farverige julemarkeder i Prag. Gå rundt mellem de mange stande og mærk den dejlige varme atmosfære og duften fra en masse lokale lækkerier.

France Vacances

Schousgade 9B

DK-8900 Randers

Tlf. +45 86 40 22 36