San Casciano har en central beliggenhed i Toscana, 32 km sydvest for Firenze. Det er her lykkedes os at indlede samarbejde med en af Toscanas største vingårde - med en produktion på hele 80.000 flasker om året. Til vingården hører en lille agriturismo med bare fem lejligheder og tre separate huse, hvorfra der er den smukkeste udsigt ned over den dal, som løber imellem de to bakketoppe, som domænets gamle bygninger troner på.

Husene og lejlighederne er moderniseret med nye køkkener og badeværelser, men samtidig restaureret i bedste Toscana-stil med synlige bjælker, åbne ildsteder og rummelige stuer med højt til loftet. Der hører to swimmingpools - fordelt mellem de 8 lejemål - til denne dejlige residens. For residensens gæster er der desuden stor, hyggelig have med borde og stole, farm shop, reception, wifi-area og vin- og ostesmagning.

France Vacances

Schousgade 9B

DK-8900 Randers

Tlf. +45 86 40 22 36