Denne dejlige Toscana-residens ligger i hjertet af Montalbano, det flotte bakkede terræn mellem Firenze og Pisa. Residensen er stadig en aktiv, familiedrevet landejendom, som daterer sig tilbage til starten af 1900-tallet. Her er der fred og ro - samtidig med, at de historiske byer som Vincy - Leonardos fødeby - Firenze (25 km), Pisa (50 km) og Siena (50 km) er inden for behagelig køreafstand. Den restaurerede landejendom ligger med panoramaudsigt fra den bakketop - Tenuta Cantagallo - som har givet navn til residensen, og man siger, at det var her, at den lokale hane, ventede på solopgangen, så han kunne gale sit ”god morgen” ud over den ganske dal. Herfra er der da også den smukkeste udsigt til olivenlunde og vinmarker, som giver mindelser til de klassiske renaissancemalerier. Går man indendørs, finder man residensens 10 renoverede ferieboliger med karakteristisk toscanske trælofter, pejs og cotto-gulve. Lejlighederne er beliggende i stueetagen eller på 1. sal og råder over hver sin lille terrasse, som er beliggende enten i den smukke have eller på landstedets panoramaterrasse, hvor der også er opstillet en barbecue-grill. Af særlige faciliteter i denne dejlige residens skal nævnes den fine swimmingpool med solterrasse, tennisbane, fodboldbane, bordtennis og en lille legeplads for børnene. Residensen har også sin egen taverna med egnstypiske retter, tilberedt med landejendommens egne produkter af Bonucci som er ”chef” her.

France Vacances

Schousgade 9B

DK-8900 Randers

Tlf. +45 86 40 22 36