Grev Alberti konstruerede helt tilbage i 1210 den gamle borg Castello di Cabriavoli, som ligger 35 km sydvest for Firenze, og den luksuriøse borgbygning med plads til 12 personer kan faktisk stadig lejes til et eksklusivt og dyrt! ophold i disse historisk interessante omgivelser, - men ellers anbefaler vi det agriturismo, som ligger i tilknytning til den gamle borg, hvor Ginevra og Alessandra på dette idylliske sted i Toscana inviterer til et behageligt ophold i en af deres 9 velindrettede lejligheder.

For residensens gæster er der swimmingpool med solterrasse og solsenge. Desuden legeplads, bordtennis, græsbowling, grillplads, ligesom værtsparret kan arrangere kurser i italiensk madlavning.

Residensens lejligheder er restaureret, moderniseret og elegant møbleret i respekt for den toscanske stil med synlige loftsbjælker, smukke terracottagulve og ildsted. Fra lejlighederne er der udsigt til de omkringliggende vinmarker og olivenlunde.

France Vacances

Schousgade 9B

DK-8900 Randers

Tlf. +45 86 40 22 36