Denne dejlige ferieresidens har en meget flot beliggenhed i rolige og naturskønne omgivelser bare 4 km fra Middelhavet. Residensen ligger i læ af skoven og støder op til den fine golfbane Golf International de l'Estérel, som er tegnet af den kendte golfspiller Robert Trent Jones. Han har givet 18-hullersbanen en stor sværhedsgrad, mens der for de mindre øvede er anlagt 50 øvelseshuller og en koncentreret 9-hullers golfbane. Golfbanen støder op til en smuk sø, som er med til at fuldende billedet af dette skønne sted. Residensen huser både et fint hotel og en række fine lejligheder. Hermed er der det rette grundlag for at drive den fine restaurant på stedet. For residensens gæster er der ligeledes en stor swimmingpool og ikke mindre end 8 tennisbaner. Endvidere er der mange aktiviteter for børnene: Boldbane, petanque, volleyball, bordtennis, mini-golf - og udstyr til de forskellige aktiviteter kan lånes på stedet. I højsæsonen er der desuden børne- og juniorklub, som er inkluderet i prisen. Her er fred og idyl, og alligevel behøver ingen kede sig her.

France Vacances

Schousgade 9B

DK-8900 Randers

Tlf. +45 86 40 22 36